Kan LED-ansigtsmasker udløse migræne eller fotosensitiv epilepsi? Hvad du skal vide om blinkende og stærkt lys

Kort svar: de fleste LED-ansigtsmasker til hjemmebrug, herunder PDT- og LED-terapiapparater med konstant belysning, er designet til at udsende konstant, ikke-blinkende lys gennem hele sessionen i stedet for hurtig til-fra-flimren, så de falder ikke i samme risikokategori som de hurtige blinkfrekvenser, der er forbundet med fotosensitiv epilepsi. Stærkt lys i sig selv, konstant eller ikke, er dog en veldokumenteret migrænetrigger for en stor del af dem, der får migræne. Hvis du har fotosensitiv epilepsi, migræne med visuel aura, en anamnese med anfald eller en kendt fotosensitiv hud- eller øjensygdom, bør du tale med din neurolog, læge eller øjenlæge, inden du bruger en LED-maske eller andet apparat baseret på stærkt lys, i stedet for at læne dig op af generel tryghedsskabende information som denne artikel.

Blinker eller flimrer LED-ansigtsmasker faktisk?

Dette er den detalje, der går tabt, når "LED" og "blinkende lys" nævnes i samme sætning. Typiske LED-ansigtsmasker til hjemmebrug, herunder multipanel-design som LumiSpa, DermaLux, UltraLight og InfraLux-lignende apparater, er bygget omkring kontinuerlige, stabile LED'er, der forbliver tændt ved en fast lysstyrke i hele behandlingsvinduet, typisk et sted mellem 10 og 30 minutter, og derefter slukker. Der er ingen hurtig til-fra-cyklus under normal brug. Producenternes dokumentation for denne kategori apparater beskriver typisk "konsistent" eller "kontinuerlig" lysafgivelse i stedet for en pulserende eller blinkende effekt, og kontrollerne er generelt begrænset til farvevalg, intensitetsniveau og en sessionstimer.

Det betyder noget, fordi forskningen i anfaldstriggere, der diskuteres nedenfor, specifikt handler om hurtigt, gentaget blinkende eller flimrende lys, ikke om konstant lysstyrke. En maske, der forbliver tændt ved én lysstyrke i flere minutter, er en fundamentalt anderledes lyseksponering end et stroboskoplys eller en hurtigt flimrende skærm.

Hvad er fotosensitiv epilepsi, og hvor almindelig er den egentlig?

Fotosensitiv epilepsi (PSE) er en undertype af epilepsi, hvor anfald kan udløses af specifikke visuelle stimuli, oftest blinkende eller flimrende lys og visse gentagne mønstre med høj kontrast. Det er virkelig en oplevelse for et mindretal, selv blandt mennesker, der allerede har epilepsi. De britiske epilepsiorganisationer Epilepsy Society og Epilepsy Action anslår begge, at omkring 3 til 5% af mennesker med epilepsi har den fotosensitive undertype. Da epilepsi samlet set påvirker omkring 1 ud af 100 mennesker, betyder det, at fotosensitiv epilepsi påvirker en lille del af den generelle befolkning, som Epilepsy Action angiver som omkring 1 ud af 4.000 mennesker.

Med andre ord har langt de fleste mennesker, herunder langt de fleste mennesker med epilepsi, ikke denne specifikke, lysudløste undertype. Det betyder ikke, at risikoen er nul eller ikke værd at tage hensyn til, blot at den bør diskuteres proportionalt i stedet for at blive behandlet som en almindelig bekymring for den generelle befolkning.

Hvilke blinkfrekvenser og lysmønstre anses for at være højere risiko?

Fotosensitive anfald er specifikt forbundet med blinkende eller flimrende lys inden for visse frekvensområder, ikke med lys af nogen art. Vejledning fra britiske epilepsiorganisationer beskriver blinkfrekvenser på omkring 3 til 30 blink i sekundet (hertz) som det område, der oftest kan udløse et anfald hos en person med fotosensitiv epilepsi, hvor nogle kilder indsnævrer det højeste risikobånd til omkring 10 til 25 Hz. Følsomhed under cirka 3 Hz er usædvanlig, og nogle fotosensitive personer reagerer på frekvenser så høje som 60 Hz. Dette frekvensområde er også grundlaget for mangeårig vejledning om blinkende billeder inden for tv- og spilindustrien i Storbritannien og Europa (forbundet med test, der nogle gange kaldes Harding-testen), som begrænser, hvordan tv-stationer og spiludviklere kan bruge hurtige blinksekvenser.

Andre faktorer, der øger risikoen, ifølge vejledning fra epilepsiorganisationer, inkluderer et blink, der dækker en stor del af synsfeltet (ofte angivet som mindst 10%), høj kontrast mellem blinkets lyse og mørke faser, et blink, der når begge øjne, og blinken, der varer længere end omkring et halvt sekund. En enkelt konstant farve, der forbliver tændt uden at slukke og tænde, opfylder ikke denne beskrivelse, hvilket er den vigtigste skelnen for de fleste anvendelser af LED-ansigtsmasker.

Kan stærkt lys udløse migræne, selv uden blinken?

Ja, og dette er et langt mere almindeligt problem end fotosensitiv epilepsi. Fotofobi, hvilket betyder lysfølsomhed, rapporteres af et stort flertal af mennesker med migræne, hvor American Migraine Foundations tal citeres som et sted i størrelsesordenen 85 til 90% af migrænepatienter, der oplever lysfølsomhed på et tidspunkt. For mange mennesker med migræne er stærkt lys, blænding, fluorescerende belysning og blinkende eller gentagne mønstre erkendte triggere eller forværrende faktorer, uafhængigt af enhver anfaldsmekanisme. Lysfølsomhed kan opstå før, under eller efter et migræneanfald, og nogle mennesker med migræne er målbart mere lysfølsomme end gennemsnittet, selv mellem anfald.

Det betyder, at nogen kan have en ægte, ubehagelig reaktion på stærkt konstant lys, som en LED-maske ved en høj intensitetsindstilling, uden at denne reaktion har noget at gøre med epilepsi eller blinkfrekvens. Hvis du ved, at stærkt lys har tendens til at fremkalde eller forværre din migræne, er det en grund til at være forsigtig med alle apparater baseret på stærkt lys, uanset om apparatet blinker.

Bruger nogle lysterapiapparater pulserende tilstande, og ændrer det noget?

Inden for den bredere kategori af rødt lys og LED-lysterapi tilbyder nogle apparater en valgfri pulserende tilstand som et alternativ til kontinuerlig output, generelt markedsført omkring foreslåede effekter på dybere væv eller hjerneapplikationer, hvor pulsfrekvenser nogle gange diskuteres i det samme omtrentlige tocifrede hertz-område som de blinkfrekvenser, der er beskrevet ovenfor. Dette er en anden produktkategori og anvendelse end en standard ansigtsmaske med konstant belysning, og det er værd at være opmærksom på, at en pulserende indstilling, hvor en sådan tilbydes og vælges, er det scenarie, hvor ovenstående vejledning om blinkende lys bliver direkte relevant, i stedet for standard brug i kontinuerlig tilstand. Hvis et apparat, du overvejer, udtrykkeligt tilbyder en blinkende, stroboskopisk eller pulserende indstilling i stedet for et fast konstant lys, er det værd at kontrollere dette mod din egen sygehistorie eller din læges råd, inden du tænder det.

Hvem bør tjekke med en læge, inden de bruger en LED-maske?

Vi vil hellere være klare end vage om dette: intet i denne artikel er en personlig medicinsk godkendelse, og vi er ikke i stand til at vurdere din individuelle risiko. Alle med en diagnose af fotosensitiv epilepsi, enhver anden anamnese med anfald, migræne med visuel aura, eller en kendt fotosensitivitetstilstand, der påvirker huden eller øjnene, bør tale med deres neurolog, læge, dermatolog eller øjenlæge, inden de begynder at bruge en LED-maske eller apparat baseret på stærkt lys, herunder dem der beskrives som konstante eller ikke-blinkende. Det samme gælder for alle, der i øjeblikket tager fotosensibiliserende medicin, eller som er blevet rådet af en kliniker til at undgå udsættelse for stærkt lys af nogen grund. Din egen læge, som kender din sygehistorie, er den rette kilde til et ja-eller-nej-svar her, ikke en produktbeskrivelse.

Konklusionen

Standard LED-ansigtsmasker til hjemmebrug er apparater med konstant belysning, ikke hurtige stroboskoplys, hvilket placerer dem uden for det specifikke blinkfrekvensområde, der mest forbindes med fotosensitiv epilepsi, en undertype, der i hvert fald kun påvirker et mindretal, omkring 3 til 5%, af mennesker med epilepsi. Stærkt lys i sig selv kan stadig være en migrænetrigger for mange mennesker, uanset om det flimrer, og enhver pulserende eller stroboskopisk lysindstilling, hvor et apparat tilbyder en sådan, er det punkt, hvor vejledning om blinken i forbindelse med anfald bliver direkte relevant. Hvis du har en personlig eller familiær anamnese med fotosensitiv epilepsi, anfald eller migræne med aura, bør du tjekke med din neurolog eller læge inden brug, i stedet for at behandle denne artikel som en erstatning for den samtale.